| Reproduktion Siden midten af firserne har kunstig befrugtning i hesteavlen vundet større og større udbredelse. I dag foregår hovedparten af ifolingerne ved kunstig sædoverførsel. Til næsten alle hingstestationer er der i dag tilknyttet autoriserede inseminører, der forestår den daglige inseminering. De udpeger aktuelle hopper, opstaldet på stationen, vha. teaserhingst, tapper hingsten og deler DEN FRISKE SÆD i det aktuelle antal portioner og inseminerer hopperne. Fordelene ved denne metode er mange: bedre udnyttelse af gode hingste, daglig kontrol af sædkvalitet, ingen bedækningsskader af såvel hingst som hoppe og ikke mindst nedsat risiko for bedækningsinfektioner. Ulempen ved denne metode, der dog giver den højeste drægtighedsprocent, er, at hoppen skal på hingstestationen. For nogle hoppers vedkommende påvirkes brunsten i negativ retning ved flytningen, især når der er føl ved siden. Derudover er der risikoen for transportskader på såvel hoppe som føl, samt infektionssygdomme som følge af miljøskifte. Metoden har ligeledes en geografisk begrænsning, da mange hoppeejere vægrer sig ved langvarige transporter med nyfødte føl. |
 |
|||||||||||||||||
| Som
alternativ til stationsinseminering kan man vælge
hjemmeinseminering med KØLESÆD, så
hoppe og føl bliver i vante omgivelser og ikke udsættes for de
ovennævnte negative sider, der er ved en flytning til
hingstestation. Ved kølesæd forstås frisktappet sæd, der med sædfortynder
er nedkølet til 5-6 grader. Nedkølingen og fortyndingen betyder,
at sæden er levedygtig i op til 2 døgn efter tapningen med
mulighed for transport over længere afstande. Denne metode vinder
større og større udbredelse, da man som hoppeejer ikke har en
geografisk begrænsning i udvælgelse af hingst, samt mulighed for
at bevare hoppe og føl i vante omgivelser. De negative sider ved kølesæd
er en lavere drægtighedsprocent og større omkostninger. For nogle
hingstes vedkommende betyder nedkøling og fortynding en dårligere
sædkvalitet og mindre drægtighedsprocenter. Enkelte hopper
reagerer på sædfortynderen med tidlig abort til følge. Det største
problem ved hjemmeinseminering ligger dog i brunstobservationerne,
som er alfa og omega for at opnå en acceptabel drægtighedsprocent
til en rimelig pris. Er der tale om følhopper (hopper med føl ved
siden) og hopper, der normalt er lette at ifole, er kølesæd et
godt alternativ med mange fordele og ikke nødvendigvis dyrere end
opstaldning på hingstestation. |
 |
|||||||||||||||||
| En
tredje mulighed er FROSTSÆD. Her på
klinikken har vi arbejdet med frostsæd siden 1985 og har dermed en
rimelig erfaring. Frostsæd har en næsten ubegrænset holdbarhed.
Det ligger nedfrosset ved -196 grader og tøs op umiddelbart før
inseminering. Det kan transporteres over hele verden på et hvilket
som helst tidspunkt, uafhængig af hoppens brunstcyklus. Det
negative ved frostsæd er, at sædcellerne har en begrænset levetid
efter optøning. Derfor skal hopper til frostsæd følges intensivt
omkring ægløsningstidspunktet. Her på klinikken bliver de undersøgt
4 gange i døgnet og insemineret umiddelbart efter ægløsning. Det
er således en lidt mere arbejdskrævende proces, hvor hoppen skal
opstaldes på klinikken, men med "gode" hopper og en god sæd
har man en pæn drægtighedschance (50-60% chance pr.
brunstperiode). En af fordelene ved frostsæd er, at hopperne følges
intensivt, i perioder op til 4 gange i døgnet. Unormale tilstande
opdages hurtigst muligt med mulighed for behandling. Omkostningsmæssigt
er det ikke væsentlig dyrere med frostsæd, hvis der ligger en god
brunstobservation med notater forud. Problemhopper eller hopper, som
man ikke kan registrere brunst på, er ikke velegnede til frostsæd.
Desuden skal man være opmærksom på, at kvaliteten af frostsæd er
meget svingende, og at der ved frostsæd er en forsendelsesrisiko. |
 |
|||||||||||||||||
| Hvilken
hingst og hvilken insemineringstype skal jeg vælge? Inden man lægger sig fast på en given hingst, er det en god ide at undersøge hvilke muligheder, der foreligger, og om hoppen i givet fald er egnet til den pågældende sædtype. Lettest er det med følhopper, der for det første har vist, at de kan blive drægtige, og for det andet har en rimelig tidsfast brunst i forhold til folingen - nemlig følbrunst og 30 dages brunst. Er der tale om en goldhoppe (hoppe uden føl) er det alfa og omega, at man kan erkende brunst på hoppen. Har man ingen ide om hoppens brunstperioder er hjemmeinseminering/frostsæd en dårlig løsning. I så fald må man foretrække hingstestationen, så hoppen kan komme under kyndig brunstobservation og evt. stimuleres af miljøskifte og kontakt med hingst. Følhopper og goldhopper, der viser en tydelig brunst er velegnede til frostsæd under klinikforhold eller hjemmeinseminering. |
||||||||||||||||||
| Hvornår
skal hoppen insemineres? For følhoppers vedkommende er der ikke noget til hindring for at vælge følbrunsten, hvis der er tale om en ukompliceret fødsel. Har der været komplikationer i form af aktiv fødselshjælp, tilbageholdt efterbyrd eller lignende, bør man vente til 30-dages brunsten. Den mest effektive måde, at gøre en følhoppe klar til en ny drægtighed er ved motion. Luk den på fold uden føl 10 minuter hver dag eller longer den for at optimere sammentrækningen af livmoderen. Vælger man følbrunsten skal hoppen til hingst eller undersøges 6-7 dage efter folingen. Vælger man 30-dages brunsten er tidspunktet dag 28. Vær opmærksom på, at ca. 10% af hopperne har 2. brunst 3 uger efter foling. Er der tale om en goldhoppe er brunstobservation og notater hjørnestenen i en evt. ifoling med frostsæd eller kølesæd. Det eneste der ligger fast for hoppen er, at ægløsningen ligger 2. sidste dag i en brunst og dermed det eneste tidspunkt, hvor der er behov for inseminering. Problemet er, at forudsige hvad dag, der er den 2. sidste. Det varierer fra årstid til årstid, fra hoppe til hoppe og fra år til år, men har man en hoppe, der viser tydelige brunsttegn og har man notater om start og afslutning af forrige brunst, kan man ved starten af den nye brunst med rimelig sikkerhed sige, hvornår ægløsningen sker, og dermed inseminering skal foretages. |
||||||||||||||||||
| Planlægning
af inseminering Har man valgt at transportere hoppen til hingst, kontaktes hingsteholderen i god tid. Aftal nærmere tidspunkt og medbring hoppens reproduktionsdata (følhoppe/goldhoppe, forventet brunst/insemineringstidspunkt og evt. tidligere erfaringer med hoppen). Er der tale om kølesæd kontaktes hingstestationen med henblik på fragt og fragtomkostninger, hvilke dage hingsten tappes og vær endelig opmærksom på søn- og helligdage. I nogle tilfælde kan det være formålstjenligt, selv at hente sæden på stationen. Ved transport over større afstande (over landegrænser) må man påregne 1 døgn ekstra. Ved valg af frostsæd kontaktes ejeren af sæden i god tid, så hjemtransport kan organiseres. Frostsæd transporteres i små kvælstofbeholdere og for at undgå uheld med beskadigelse af sæden til følge, vil det altid være en fordel selv at hente den, selv over store afstande. Vi er altid til rådighed med råd og vejledning omkring frostsæd og stiller gerne transportbeholdere til rådighed. Ved ankomst til klinikken bliver frostsæden overført til større opbevaringsbeholdere. |
||||||||||||||||||
| Inseminering
på klinikken
Kontakt os i god tid (helst mellem 7.00 og 8.30) og lad os få en snak om netop din hoppe. Har du hoppens reproduktionsdata ved hånden kan vi nogenlunde fastlægge ægløsnings/insemineringstidspunktet. Vores erfaring er, at hoppen bør blive i sit vante miljø så længe som muligt, for ikke at påvirke brunsten i negativ retning. Er der lidt usikkerhed om tidspunktet kører vi gerne ud et par dage i forvejen (ved følbrunst på dag 6 og ved 30 dages brunst på dag 28) og laver en indledende follikelkontrol. Indlevering af hopper foregår bedst om morgenen 8-9 eller sidst på dagen 17-18. Er det muligt laver vi en gynækologisk undersøgelse ved ankomsten, så vi i fællesskab kan diskutere evt. særlige forhold ved hoppen og evt. forbrug af frostsæd. Ved kølesæd aftales forhold omkring bestilling og evt. afhentning på Hobro Rideskole. Under normale omstændigheder er behandling af hopper i forbindelse med inseminering ikke nødvendig, men støder vi på behandlingskrævende forhold under den rutinemæssige follikelkontrol er det rart at have en aftale herom. Der kan være tale om hormonbehandling, skylning af livmoder, antibiotikabehandling og evt. syning af skedeåbning (Caslick). I forbindelse med insemineringer på klinikken bliver der rutinemæssigt lavet svaberprøver, som er inkluderet i prisen. |
||||||||||||||||||
|
Priser
på reproduktionsarbejde i sæsonen 2012 (alle
priser er ekskl. moms):
*PÅ
GRUND AF PLADSMANGEL, KAN VI DESVÆRRE IKKE HAVE HOPPERNE OPSTALDET
I PERIODEN MELLEM INSEMINERING OG DRÆGTIGHEDSSCANNING. EFTER
INSEMINERING SKAL HOPPEN DERFOR AFHENTES AF EJEREN. |
||||||||||||||||||
| Scanning
for drægtighed
Det mest optimale tidspunkt for drægtighedsscanning er 16-18 dage efter inseminering/ægløsning. Glem ikke i den mellemliggende periode at observere brunstsymptomer, da det ikke er unormalt, at en ny brunst starter 10 dage efter inseminering. Scanning dag 16 er at foretrække ved mistanke om tvillingedrægtighed. På dag 16 er fosterblærerne stadig fritliggende og ligger ofte med afstand, der gør klemning af den ene fosterblære lettere og dermed risikoen mindre. Dag 18 er at foretrække, hvis der ikke er mistanke om tvillinger, da man mere sikkert kan sige noget om den kommende brunst og insemineringstidspunkt, hvis hoppen ikke er drægtig. Er hoppen scannet drægtig dag 18, skal man ikke glemme, at ca. 10% af hopperne opsuger fosteret mellem 3 og 6 uger efter ifoling, hvorfor et eftertjek på et senere tidspunkt kan komme på tale. Vær opmærksom på brunstsymptomer eller lad hoppen eftertjekke omkring 40 dage efter inseminering. Mange vælger tidspunktet for eftertjek, når 2. rate til hingsteholderen falder, eller på et tidspunkt, så betingelserne for foster-/følforsikringen er opfyldt. Prisen for en drægtighedscanning i praksis i 2012 er 513,00 + kørsel og moms |
||||||||||||||||||
| Tvillingedrægtigheder Op mod 20% af hopperne har dobbelt ægløsning med risiko for tvillingedrægtighed. Tvillingedrægtigheder opdages med rimelig sikkerhed ved scanning dag 16. Ligger fosterblærerne adskilte kan man foretage klemning af det ene fosterblære uden den store risiko. Er fosterblærerne tætliggende er der stor risiko for, at begge blærer læderes og man må starte forfra. Er der tale om tætliggende fosterblærer er der næsten 90% chance for, at der kun kommer ét føl, da hovedparten undergår naturlig fosterreduktion. Det er stof til eftertanke, hvis man er sidst på sæsonen, eller der er tale om en problemhoppe. Ligger der en fosterblære i hver side af livmoderen er der kun ca. 10%, der undergår fosterreduktion. Efter dag 30-40 er det imidlertid svært at afgøre, om der er 1. eller 2 fostre. Bemærk at man ved scanning under praksisforhold aldrig kan garantere 100% for tvillingedrægtighed. |
||||||||||||||||||
| Min
hoppe vil ikke vise brunst
Som nævnt flere gange er brunstobservationer nøgleordet med tanke på ifoling. Desværre er det sådan, at mange hopper ikke viser en tydelig brunst (en fordel, når de går i sporten), så her er lidt råd og vejledning i forbindelse med observationerne. Overordnet må man sige, at ikke to hopper er ens. Derfor drejer det sig om, at lære den enkelte hoppe at kende, hvis hun fremover skal fungere som avlshoppe. De fleste hopper går ud af brunst i efteråret, men starter igen typisk i februar/marts måned. Typisk er de første brunster på året meget lange, op til 12-14 dage. Senere i de optimale måneder maj, juni og juli afkortes brunsterne til 3-5 dage. De første, lange brunster er uegnede til insemination. De er oftest uden ægløsning og kræver flere insemineringer med nedsat chance for drægtighed. Brug de første brunstperioder til notater, som vi senere kan bruge til fastlæggelse af insemineringstidspunkt. Vanskeligere er de hopper, der ikke viser en naturlig brunst. Har man ikke før 1. maj registreret brunst, er det tid at gøre noget. Bedst er det at flytte hoppen fra vanlige omgivelser eller prøve den af ved "naboens hingst" hver 2. dag. Kan man låne en Shetlandshingst er det normalt nok at have den gående i nabofolden. De fleste hopper i brunst vil vise en adfærdsændring på folden og mange søger hen til hingsten i de pågældende dage. Selv en mindre adfærdsændring er værd at notere i kalenderen, da en gentagelse 3 uger senere tyder på brunst. Endelig skal det siges, at enkelte hopper kun har 2-3 brunster pr. år. Er man omkring 1. juni uden notater i kalenderen, er det tid til at få hoppen undersøgt. En gynækologisk undersøgelse på dette tidspunkt vil med rimelig sikkerhed kunne afgøre, om du overser brunster eller om hoppen bare ikke er kommet i brunst. En undersøgelse omkring brunst er mere værdifuld end mellem to perioder - så har du en formodning, så lad den undersøge. Man har også mulighed for at lave en brunstinduktion, men det giver en mindre drægtighedsprocent. Endelig er der hopper med føl ved siden. Mange af dem viser ingen psykisk brunst, alene fordi de er så "følglade". Her har man dog nogle datoer at gå efter, nemlig følbrunsten og 30 dages brunsten, så dem kan man køre til hingst eller inseminering alene på datoen. Som ovenfor nævnt er de optimale måneder maj, juni og juli. Er der tale om 3-års hopper, der i disse måneder skal til saddelkåring eller lignende, er det en fordel, at de bliver ifolet tidligt. Oftest går disse hopper ud af brunst, når de bliver flyttet hjemmefra og har svært ved at finde brunstrytmen igen, når de kommer hjem. |
||||||||||||||||||
| Problemhopper
Problemhopper kan deles i 2 grupper. De egentlige problemhopper og hopper, der bare kræver yderligere overvågning. Til sidste gruppe hører hopper, der ikke vil vise brunst, hopper, der har haft problemer omkring fødsel (fødselshjælp, efterbyrd, døde føl m.v.) samt hopper, der mod forventning, ikke har fået føl. Egentlige problemhopper er hopper, der to år i træk er gået tomme. Chancen for drægtighed hos disse er ikke stor og kræver megen omtanke. Dog skal det siges, at halvdelen af egentlige problemhopper bliver drægtige, hvis de går i stod (går på fold med hingst). |
||||||||||||||||||
| Brunstobservationsskema Som omtalt indtil flere gange er brunstobservation og notater alfa og omega i reproduktionsarbejdet og måden at opnå den største drægtighedschance med færrest mulige omkostninger. I vores daglige arbejde bruger vi følgende kalender. Fidusen ved kalenderen er, at brunster med de normale 3 ugers intervaller ligger i en lige linie på tværs af kalenderen. Det giver et hurtigt overblik over hoppens brunstcyklus samt datoer for kommende ægløsninger og scanningsdatoer. Kalenderen kan enten udskrives eller rekvireres på 20 70 40 44. |
||||||||||||||||||
|
Viste du at:
|
||||||||||||||||||