Røntgenundersøgelse Røntgenundersøgelser er en væsentlig del af vores arbejde på klinikken. Siden 1980 har vi foretaget et utal af røntgenundersøgelser. Vi har over 100.000 billeder arkiveret. På årsbasis laver vi standardrøntgen på flere hundrede heste, hvortil kommer røntgen i forbindelse med halthedsundersøgelser og andre lidelser. De fleste undersøgelser foretages som led i en handelsundersøgelse og i forbindelse med ibrugtagning, men stadig flere og flere avlere får foretaget et røntgentjek allerede, når plagen er 1½-2 år. Hvorfor få foretaget røntgenundersøgelse?  I bund og grund fordi hver fjerde hest af stor race ikke er langtidsholdbar pga. vækstforstyrrelser (røntgenforandringer). Det sammenholdt med den nye købelov gør, at det er utrolig væsentligt at kende en hests røntgenstatus, dels som avler, dels køber og ikke mindst som sælger (se handelsundersøgelse). Røntgenundersøgelsen har forskellige formål. Opdrætter/avler: som avler eller opdrætter drejer det sig om at lave en handelsvare, der kan omsættes uden de store anmærkninger. Mest optimalt er det at få dem undersøgt om efteråret, hvor plagen bliver 1½ eller 2½ år. Er røntgenstatus helt skidt, er det bedst for plagen at blive aflivet, da den ellers vil komme til at cirkulere på markedet (Hjallerup m.v.). Samtidig er det bedst for opdrætteren at få stoppet omkostningerne, da der aldrig bliver en handelsvare, der kan opveje omkostningerne. Er der vækstforstyrrelser (læs: ledmus), som kan klares med en operation er efterår/vinter et optimalt tidspunkt, da operation altid efterfølges af længere tids boksro. At få ledmus fjernet som 1½-2½ års er langt at foretrække, da ophelingen efter operation er væsentlig bedre hos et dyr i vækst end senere. Ydermere ser en evt. køber det ikke som noget problem, hvis hesten er opereret for længe siden sammenlignet med for 3-5 måneder siden. Ofte står vi med en 3-4 års hest, som avleren har ofret en masse penge på/har store forventninger til og fundet køber, aftalt pris og det hele. Hesten består den kliniske handelsundersøgelse, men falder på røntgen, som nødvendigvis ligger sidst i undersøgelsen. Hvis handlen ikke går i fisk, bliver der i hvert fald tale om en væsentlig prisreduktion. Går handlen i stykker, er hesten umulig at omsætte, da avleren har oplysningspligt. Han kan enten sælge den til langt under omkostningspris (hesten begynder at cirkulere mellem hestehandlere og bliver fotograferet/kasseret flere gange) eller evt. lade den operere med efterfølgende pause og genoptræning. Og stadigvæk har han ikke den samme handelsvare, som hvis den var opereret som 1½-2½ års. Har avleren en hest, der er fotograferet som 1½-2½ års og fundet i orden, vil han som 3 års kunne sætte den i arbejde med forventning om, at der rent røntgenmæssigt ikke er de store forandringer. Sælger: som sælger af en hest er man i dag med den nye købelov bedst tjent med, at der i handelsøjeblikket foreligger en røntgenstatus på hesten. Dels pga. 2 års reklamationsfrist ved skjulte fejl og mangler, og dels pga. den omvendte bevisbyrde de første 6 måneder, hvis man betragtes som professionel hestehandler. Tidligere var det mest til købers fordel, at man lavede handels- og røntgenundersøgelser, hvor man i dag må sige, at det er mindst lige så meget til sælgers fordel. Sagt på en anden måde: det er farligt at sælge en hest uden røntgenstatus. Har du en hest af en vis værdi, så få lavet en klinisk og røntgenologisk undersøgelse, før du sætter den til salg. Så du kan sige: her er hesten, den kan det og det, koster det og det, og har en klinisk undersøgelse/røntgenstatus og holdbarhedsvurdering. Det omvendte bliver meget dyrere og kan i værste fald blive meget dyrt. Køber: de fleste købere kræver i dag en røntgenstatus. Selvfølgelig har det noget med pris, alder af hest og forventet brug at gøre. Er der tale om en lidt ældre hest, der har været (dokumenterbart) i regelmæssigt arbejde over en længere periode (mindst 1 år) kan røntgenstatus i mange tilfælde være overflødig. Hesten har bevist, at den kan arbejde med de evt. røntgenfejl, den måtte indeholde. Er det en "skovturshest" kan røntgenstatus være ligegyldig, hvis hesten tjener formålet. Er der tale om en "billig" hest skal man gøre sig visse overvejelser. Købes den med henblik på videre uddannelse med forventning om at tjene på den, skal både de kliniske fund og røntgenstatus ligge på niveau med den forventede pris på et senere salgstidspunkt. Det, som vi i Danmark betegner en standardundersøgelse, består af 10 billeder. Et af hver tå i sideoptagelse, to af hver has og et af hvert bagknæ. Statistisk ved man, at med disse 10 optagelser finder omkring 90-95% af de røntgenfejl, som hesten kan indeholde. Teoretisk set kan man tage flere hundrede billeder uden at finde netop den fejl, som hesten indeholder. Dvs. at i de fleste tilfælde, er disse 10 optagelser nok. Til andre tider er det nødvendigt med ekstra optagelser afhængig af den kliniske undersøgelse, og til hvilket formål hesten købes. I en købssituation er det som oftest køber, der bestemmer, men har man et sæt standardoptagelser, er det sjældent, at handlen går i vasken på ekstra optagelser. Ved salg til udlandet er det ikke ualmindeligt med over 30 optagelser.